Ser man det..

I sommer kunne jeg berette om vores to nye beboere her.

 De to små søde uld-totter i er i mellemtiden gået hen og blevet to store søde uldtotter.

 Og sørme om der ikke er kommet endnu en tot (uden uld..faktisk ganske skaldet indtil igår) til.. 

Det var noget af et chok, for vi havde jo købt to hun-kaniner.. Og hvordan kan det så lige gå til at der dukker sådan en lille tot op? 

Hmm, måske mine "bekymringer", som jeg også luftede, da vi lige havde fået dem, i virkeligheden var ret så velbegrundede. Men jeg valgte i hvert fald at ignorer mine tanker og stole på, at dem som er vandt til at sælge kaniner, kan skældne en han fra en hun..

Vi opdagede det ved at Rebecca kom ind og fortalte "Moar, jeg tror kaninen er ved at spise et dødt dyr!". Mig ud og se, og det var i hvert fald et dyr som den ene kanin lå i løbegården og slikkede på -og død var den også. Troede i første omgang det var en mus, men lidt efter fik jeg øje på endnu en død lille krop og så faldt 10-øren, at det måtte være kaninunger (der var ligsom heller ikke nogen lang hale).. 

Hvad gør en klog så? Jeg kender intet til nyfødte kaninunger, og jeg havde mindst lige så mange spørgsmål, som de fire børn jeg var omgivet af (ja, vi havde gæster) havde. Hvem er moderen? Hvad gør vi nu? Ligger der mon flere rundt omkring? I første omgang fik vi fjernet de to døde unger. Børnene var vildt interesseret, så de blev lagt på række på bordet, så de rigtig kunne få lov at studere dem (måske lidt ulækkert i nogens øjne, men jeg tror nu, det var meget godt at børnene fik lov at udforske dem og indse hvad der i grunden var sket). 

Da jeg åbnede ind til den lukkede del af buret, kunne jeg se, at der var et væld af hår (reden) og derimellem lå to unger mere, endnu en død og en levende. Den døde blev straks fjernet og den levende puttet godt ned i reden igen. Vi fik efterhånden fundet frem til faderen og sat ham i et bur for sig (som venneparret heldigvis havde stående, og kørte hjem og hentede), og så blev der søgt og læst på internettet i stor stil. 

Nu er den lille tot 5 dage gammel og ser ud som på billedet herover, og jeg må indrømme at jeg er ved at blive ret så blød overfor den lille "fyr". Jeg prøver virkelig at lade den være, men må to gange om dagen lige ud og tjekke om den er ok. Vejret er efterhånden ret så koldt, så synes den må have det lidt hårdt i reden. Men den har klaret det indtil nu. Farmand-putte som er den grå langhårede bliver kastereret, så kaninerne forhåbentlig kan gå sammen igen, og så håber jeg virkelig den lille tot er en hun, så hun kan blive sammen med de to andre kaniner. Nogen der har erfaring med den slags?

Mor-pusser har det til syneladende fint, men er ski ikke den mest omsorgsfulde (i mine øjne). Sidder i løbegården hele dagen og går kun engang imellem ind og giver ungen noget mælk. Men har læst mig frem til, at det vist er meget normalt..