Gode historier Rebecca


November 2015
Rebecca øver smidighed på gulvet I stuen og råder højlydt "av, av, av!!" Efterfulgt af "det her er jeg ikke skabt til!", rejser sig op og går!

Juli 2013: "Det må man tage med"
Vi er på vej til Grøn Koncert og samtalen falder på de toiletter de har derhenne. Må tilstå jeg ikke forventer de er særlig lækre, så siger at "det må vi jo bare tage med." Rebecca sidder undrende "Må vi tage det med?" "altså må man tage et toilet med?"

Februar 2013: Doktor-leg
Benji er til lægen hos doktor-Rebecca. Rebecca "Dit hjerte lyder fint, men det har en lille mærkelig lyd dik-krrr-drkk, så jeg bliver lige nødt til at kigge dig i navlen!"

Februar 2012: Derfor laver TV-kokkene mad!
Vi sidder og ser et program hvor en TV-kok er ved at tilberede lækre retter. Rebecca konstaterer "Moar, jeg ved godt hvorfor han laver al den mad! Han skal have gæster!"


Februar 2012: Fang en due
Jeg og Rebecca sidder og ser et program, hvor de skal fange hvide duer der skal bruges ved et bryllup. Det går ikke helt efter planen i programmet. Pludselig farer Rebecca op "Moar, jeg ved godt hvordan man skal gøre, hvis man skal fange én!!". 
Mig: "Okey, hvad?"
Rebecca: "Jeg ville tage sådan en dragt på, så jeg lignede en fugl. Og så ville jeg lege jeg fløj op til himmelen til de andre fugle. Og så ville de ikke blive bange.."
Mig: "Nå, for søren..Det lyder da ellers som en smart ide. Men hvad ville du gøre, hvis du ikke kunne flyve?" (tænker vi jo altid kan skrive ind til programmet, hvis hun kommer på en mere genial ide end den første..)
Rebecca: "Jamen... Hmm" (desværre program, bud nr. 1 var vist det bedste)


November 2011: Vits
Rebecca: "Ej mor, du skal lige høre noget. To tomater gik over en vej. Den ene kom helt over, den anden halvt. Så sagde den ene "kom nu ketchup". 

Ej mor, du skal lige høre en til. To agurker gik over en vej. Den ene kom helt over, den anden halvt. Så sagde den ene "kom nu sennep"." (Tror måske ikke helt hun har fanget det med madens oprindelse..)

Oktober 2011 Pas på engle, der kommer en flyver!
Vi er ude og køre en tur og Rebecca spotter samtidig en flyvemaskine på himmelen.
Rebecca: "Moar er det ikke rigtigt at selvom det ligner, at flyvemaskinen flyve samme vej som os, så gør den det ikke?"
Mor: "Den flyver i samme retning, men den flyver meget hurtigere end vi kører"
Rebecca: "Hvorfor må den flyve så hurtigt?" (hun går meget op i, at politiet kan komme efter os, hvis vi kører for hurtigt..)
Mor: "Hmmm, der er ikke så mange den kan støde ind i deroppe"
Rebecca: "Jo der er!!"
Mor: "Nej, der er da ikke så mange flyvemaskiner og dem der er, er der langt imellem"
Rebecca: "Jo, den kan støde ind i nogen. Alle menneskene deroppe. Alle dem der er døde!"
Mor: "Nåååh ja, men jeg tror de er meget længere oppe end der hvor flyvemaskinerne flyver -helt oppe ved stjernerne".
Oktober 2011: Historien om Bambi fortalt af Rebecca
"Kom, der er en Bambi, der lige er blevet født!" Alle løb. MEN dem som ikke løb, fløj. Alle løb, fløj og hoppede.
"Den ligner ikke såmeget en konge" sagde kaninen. "Nå, nå" sagde han.
Så gik de ud i skoven. Og så faldt Bambi over en træstamme. Så sagde blomsten "Se en sommerfugl". Men Bambi troede det var en fugl. "Nej Bambi, det er en sommerfugl".
Bambi hoppede ned i vandet for at se hvem der var dernede -det var bare ham selv! Men lige pludselig var der to. Så sagde Bambi "kan du fange mig?".
En morgen gik de i skoven og så at bladende faldt af -det var vinter! Men til vinter kommer der nye blade på igen! De så Bambis far stå opppe på en stor sten.
Pludselig sagde det BANG. Bambi spurgte "Hvad sker der?" Det er nogle med skydere. Bambi og hans mor gemmer sig.
En morgen var det blevet jul og sne -og der var frost på vandet. Det var forkert forår! Nu var Bambi blevet større, så han selv kunne gå ud i skoven.
Rebecca: "Moooaaaar, hvad hedder Bambis bedsre ven?"
Mig: "Feline!"
Nu sagde Bambi hej til Feline, det var hans bedste ven -og det var faderen. "Jeg skal nok følge dig ned i skoven".
Og nu var den slut...


Oktober 2011: Historien om Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hovede, fortalt af Rebecca.
Muldvarpen stikkede op at jorden og så en lille brun pølse.
"Er det dig der har lavet gaga (lort) på mit hovede?"
"Nej!"
En lille giftig klat landede på dens højre ben.
"Er det dig?"
"Nej, jeg gør sådan". Klatte-klat-kalat klat. Fire små pølser landede på marken.
"Er det dig?"
"Nej, jeg gør sådan." Ra-ta-ta-ta-tat. 14 mach-boltche-farvede klatter landede på marken. Muldvarpen synes de var pænde.
"Er det dig?"
"Nej, jeg gør sådan". En grøn kalkun (=kokasse) landede på marken. Muldvarpen holdt sig for næsen.
"Er det dig, Frederik? Din.... din.... klap.... frække.... Mooooaaaar, hvad siger muldvarpen til hunden?"
Mig: "Skidderik!"
"Din skidderik!"
Nu er den slut...


Sep 2011

Vi er på ferie i Spanien og tilbringer dagen ved stranden. Da de efter lang tidsvandplaskeri kommer op siger Rebecca: "Moar, jeg er lidt fugtig!" (det er da en underdrivelse der vil noget..)


Sep 2011
På samme ferie ved stranden, hvor man bader topløs
Rebecca: "Moar, får du nogensinde sådan nogle store bryster der hænger nede på maven?"
Mor: (Gisp, godt damerne ikke forstår dansk!) "Nej skat, det gør jeg ikke!"
Rebecca: "hvorfor?"
Mor: "fordi nogle får store bryster og andre får små, og jeg har fået nogle små..."
Rebecca: "Ok!" (det var så alt hun ville vide, og legen fortsætter..)


Guf
Det er lørdag aften og jeg har (som sædvanlig) lyst til lidt lækkert. Hiver en pose chips ud af skabet og Rebecca opfanger med det samme den knasende spøde lyd posen har. Hun løber ud i køkkenet
Becca: "Moar hvad finder du?"
Mig: "Havde lyst til lidt lækkert så finder nogle chips"
Becca:"Ej mor, er det ikke mærkeligt, men når jeg ser sådan noget spændende noget (chipsene) så siger det så underligt i min hals. Sådan piiiiiiiv!"
Mig: "Ok, det var da noget underligt noget" (lettere overrasket over hvor dulan hun får det fra)
Becca: "Nej moar, den siger sådan synk.. Er det ikke mærkelig? Og så får jeg sådan en rød plet i halsen."
Mig: "JO, dét er godt nok mærkeligt. Hvad betyder det? Er det fordi du ikke skal have nogen?"
Becca: "Nej nej, det er fordi jeg SKAL have nogen!"
(ja se, dét havde jeg jo ikke regnet ud -hi hi. Det er knagme de mest mærkelige ting der kan komme ud af en 4 årigs mund..)


X-factor
Moster er her til en rigtig hygge-aften med raclette og X-factor. X-factor begynder og noget lyder bedre end andet. Én af deltagerne har en lidt speciel sangstemme -og vi bliver hurtigt enige om, at det ikke er hende vi ville høre en hel cd med, da det ville blive en anelse for meget. Rebecca hører som altid alt, og henne fra hjørnet lyder det helt tørt
"SÅ SLUK"!
(se HUN har da X-factor!)


Jan 2011 Kloge Åge
Vi i fuld gang med at fejre Benjamins 2 års fødselsdag og Rebecca er så heldig også at have fået nogle gaver. Her mærker man så tydeligt at hun er blevet ældre. På ét af kortene står der "Til Recebba". (undskyld Older, det er ikke for at vade i det, men historien måtte blive foreviget her på siden) Hun bemærker straks at der er noget galt.
Rebecca: "Mor, der står ikke til Rebecca". "Der er noget galt".
Mor: "Ja, det kan jeg godt se. Tror der er én som har kommet til at skrive lidt forkert"
Rebecca: "Ja, der er ikke til C'er og B står forkert".
-Altså vidste godt at hun var god til at skrive sit navn, men ligefrem at høre hende sige de ord kom godt nok lidt bag på mig. Her fristes man til at tænke "kloge Åge" samtidig med at man bliver en smule stolt. Skolelæren i sofaen fik pludselig også store øre :0)


Nov 2010 Det der med døden
Rebecca og jeg cykler til svømning og på vejen kommer vi Hedelyskolen og deres legeplads som er skjult bag nogle træer.
Rebecca: "derinde ligger en legeplads"
Mig: "ja, kan du godt huske det?" (det er 2 år siden vi var der sidst)
Rebecca: "ja, jeg var der med far"
Mig: "vi har faktisk også været der engang, hvor det var både dig, mig, far og Cæsar"
Rebecca: "ja så var Cæsar glad fordi han kom på legepladsen"
Mig: "ja og fordi han var med ude og gå tur, det eeelskede han"
Rebecca: "hvor er Cæsar nu?"
Mig: (den burde jeg have haft set komme..) "Jamen Cæsar er død, så han leger nok oppe i himæen med nogle andre hunde"
Pause...
Rebecca: "jamen, man kan ikke lege når man er død!"
Mig: "nej, det er også rigtigt. Men nogle mener at man kommer i himlen når man dør, og så kan man lege med de andre som også er døde". (bum bum bum, den forklaring var vist ok..). Så Cæsar leger nok med de andre døde hunde.
Rebecca: "Er Mia også død?"
Mig: (åh nej, ikke mere nu lille skat, du skal ikke bekymre dig mere om de dyr!) "Det ved jeg faktisk ikke. Mia løb hjemmefra og vi ved ikke hvor hun er henne nu. Men ved du hvad jeg tror? Jeg tror hun har fundet et andet sted, hvor hun leger med nogle andre katte."
Rebecca: "ja, så hedder den måske også Malthe.. Malthe K (dreng fra vuggestuen)"
Mig: "Tror du den hedder Malthe K?"
Rebecca: "Ja. Og så er der måske også en mor, far, storesøster og lillebror!"
Mig: "ja, det kunne da være pudsigt hva."
Rebecca: "Ej 2 storesøstre og 2 lillebrødre -det må være sjovt"
Mig: "kunne du godt tænke dig at der var det hjemme ved dig?" (ja ok måske lidt dumt spørgsmål, men ovenpå den samtale, så er samtaler om flere søskende ikke så skræmmende -alt for at lede den væk fra "hvad sker der når man dør..")
Rebecca: "Ja."
Mig: "Hvad skulle i så lave?" ... og så fortsatte samtalen uden spor af død og savn! Puha!


Nov 2010. Det der med babyer -hvordan er det nu liiige
På selvsamme cykeltur kommer vi forbi Lærkehegnet.
Mig: "se skat, dér har vi boet da du var baby!"
Rebecca: "Ja, hvorfor bor vi ikke der mere?"
Mig: "fordi vi gerne ville flytte ind i et større hus. Dér var der et soveværelse, en stue, et køkken, et badeværelse og en lille gang. Vi kunne godt tænke os at du kunne få et værelse og have et ekstra værelse, hvis vi skulle have endnu en baby."
Rebecca: "så fik Benjamin sit værelse."
Mig: "Ja"
Rebecca: "Da vi boede dér (i Lærkehegnet) sov Benjamin så ikke i sin egen seng?"
Mig: "Benjamin var ikke født endnu"
Rebecca: "var jeg heller ikke født?"
Mig: "Jo du var en baby og sov i samme værelse som mor og far. Benjamin var ikke født endnu."
Rebecca: "Så var han inde i din mave?"
Mig: "JA" (inden denne samtale tager en drejning ud i noget, jeg overhovedet ikke har lyst til at forklare en 4-årig!)

Good guys eller bad guys
Det er vist ikke nyt for nogen at Rebecca og jeg kan tage nogle gevaldige ture for tiden. Idag hev hun Benjamin ned af en skammel for selv at stille sig op på den og påstå at hun havde den først. Det udløste et mindre skænderi..
Mor: "det er ikke i orden Rebecca, Benjamin stod der først og du skal gå ned.."
Rebecca: "Nej, jeg stod der først!"
Mor: "Nej det passer ikke. Benjamin var der først og nu tager jeg dig ned."
Becca bliver taget ned og går i selvsving med spark og slår..
Rebecca: "Jeg ringer efter politiet!!!"
Mor: "det ville da være dejligt, så kan de fortælle dig, hvordan man opfører sig ordentlig."
Becca: "De kommer og tager dig i fængsel!"
Mor: "Har jeg gjort noget galt?"
Becca: "nej, men de tager dig i fængsel alligevel"
Mor: "Har du gjort noget galt?"
Becca: "Ja, men de tager ikke mig i fængsel, kun dig"
Mor: "Jeg tror de fortæller, dem som ikke har opført sig ordentligt, at nu skal de være søde"
... Og sådan fortsætter det, indtil hun pludselig råber "UNDSKYYYYLD"! Og alt bliver pludselig godt igen


Aug 2009 De nerver, de nerver
Vi har været i "legejunglen" i Køge, og Rebecca fortæller om et styrt hun lavede dernede.
Mor: "Hvad er det for et rødt mærke du har i panden?"
Far: "Er du faldet?"
Rebecca: "jeg skulle rutche ned af trappen, og det kunne jeg ikke tåle, så jeg faldt.."
Rebecca: "Jeg giver mig helt dårlige nerver!"

April 2010 Snak om dronninger og konger (på dronningens fødselsdag)
Idag hr vi snakket meget om vores Dronning. Imorges fortalte jeg Rebecca at vi har en dronning, hun hedder Margrethe og har fødselsdag idag. Det har ført til nogle sjove samtaler i løbet af dagen.

Hvem er det nu det er??
Mor: "Rebecca, hvem er det der har fødselsdag idag?"
Rebecca: "...Kongen!!"
Åh, jeg har glemt det igen..Mor: "Rebecca, hvem er det der har fødselsdag idag?"
Rebecca: "Konningen!!"
Gammel men sød..Mor: Hvor mange år bliver dronningen
Rebecca: 70 år (har vi snakket om tidligere, men hun siger det på sådan en måde at det er tydeligt hun ikke ved om man er yng eller gammel, når man er 70 år)
Mor: "Ja, så hun er lidt gammel.."
Rebecca: "Nej, hun er sød!!"
Mor: "Nå ja, men man kan jo godt både være gammel og sød.."
Hvad bliver Dronningen, når hun ikke længere er Dronning?Vi sidder og ser Dronningen i tv og konpris Frederik skal holde tale.
Mor: "Se Rebecca, Han bliver vores konge engang når dronningen ikke er dronning mere"
Rebecca: "Jaaaa...... Hvad er pigen så?"
Dronningen: Tænker; Godt spørgsmål.. Hvad bliver dronningen egentlig når hun ikke længere er dronning. "Hmmm, det ved jeg faktisk ikke. Hun bliver måske prinsesse!"
Rebecca: "Ja prinsesse! Måske prinsesse Askepot eller Snehvide!"

Marts 2010 Hvem er det nu lige man bor sammen med?
Påsketiden nærmer sig og Becca og jeg har klippet gækkebreve. Nu skal de i kuverter og addresserne skrives på. Snakken falder på hvem der bor sammen. Moster og Aggi, mormor og morfar, Morten og Rikke osv. Så når vi til Older...
Becca: "Older har ikke nogen far hun bor sammen med!"
Mig: "Nej Older har ikke en mand hun bor sammen med, hun bor i sin lejlighed alene"
Becca: "Ja, helt alene!"
Mig: "Mmmm"
Becca: "Men nogle gange, så er vi derinde. Så kommer gæsterne og passer hende!"
(Åh hele to guldkorn.. 1: alle kvinders mænd er deres fædre!! 2: når man får gæster, så kommer de for at passe én, ligegyldig hvor gammel man er. Børnelogik er herlig )

Feb 2010
Nu er det ved at være fastelavn og man skal til at tænke på, hvad ungerne skal klædes ud som, så hvorfor ikke bare spørge den store pige om, hvad hvad hun har lyst til.
Becca: "Øh jeg vil gerne være.....hmmm den der man slår på!"
Mor: "Nå tønden.. (det kunne i grunden være vildt skægt at kæde hende ud med en tønde om maven) det er jo den man slår på og så er clementiner indeni, men hvad vil du have på af tøj?"
Becca: "Så vil jeg gerne være spiderman!"
Mor tænker: Hvorfor spurgte jeg...
Mor siger: "Jaaa, det er måske lidt drenget, er der andet du kunne tænke dig at være?"
Becca: "Ja prinsesse!"
Mor tænker: HVORFOR spurgte jeg!!!! Det er da bare SÅ fantasiløst.. Men jeg er vel i grunden liiidt krævende nu.
Mor siger: "Ok, så må vi se om vi kan finde på noget med en prinsesse"

Senere finder Rebecca en maske og katteører i sin skuffe..

Mor: "neiii hvor er du fin, skal du ikke have det på til fastelavn og så være kat?"
Becca: "Jo! En katte-prinsesse!!"
Mor: "Deal"

Jan 2010 Hr. Mickey-Klaus
Becca opdagede a jeg havde gemt en gave inde i fars klædeskab.
Becca: "Hov mor, hvorfor står den derinde. Er det min?"
Mor: "Æh, bæh, bøh neeei, det er øh øh Klaus's" (skulle jo finde på et eller andet)
Becca: "Er det en mikey-mouse?"
Mor: "Hi hi nej, det er Klaus's"
Becca: "Mickey-Klaus?"


 
En lur
Becca er faldet i søvn kl 20. Da kl er ca midnat og vi snakker om snart at gå i seng kommer hun gående ind i stuen, kløende sig selv i troldehåret og med det største smil/grin på "Jeg kunne godt sove lidt!" Ja min skat, du skulle faktisk stadig ligge og sove, det er midt om natten og det var ikke bare en eftermiddagslur..

Bare en slapper
Vi er inde i stuen og Becca og farmand ligger i hver sin ende af sofaen og sover. Eller rettere STOR-snorker, med den mest voldsomme lyd. Efter ca 1 time rør Becca på sig, sætter sig op og kigger på mig med store øjne. Jeg siger hun kan ligge skal ned igen, men det vil hun ikke. Så spørger jeg om hun vil have lidt vand, hvortil hun svarer "Nej, jeg sidder bare her og slapper lidt af".. (Øv ok, troede du sov, men tog nok fejl, lyden må have været fra en stor elefant udenfor!!) Herefter kaster hun hovedet bagover i sofaen o snorker videre..

Benji får tænder
Mor: Næææ, Benjamin har fået sin 3. tand
Becca: Yes mand!!

Verdens bedste mormor
Becca: Moar, er det ikke rigtigt at jeg har verdens bedste mormor? (Nåååårh!)
Hvor kom det fra?
Vi sidder ved sofabordet og spiser aftensmad (noget vi gør når der rigtig skal hygges) og jeg spørger om Becca vil have mere mælk.
Becca: Yes my boys!!
HA HA HA HA, hvor kom det lige fra

Hmmm, gad vide hvad Becca godt kan lide
Mor leger med Benjamin og synger "Hej sikke-lej" "Ej-sikke-lej sikke-ladetus!"
Becca gentager det (so hun gør med alt for tiden) "Ej-sikke-lej chokoladekiks!"

Becca skælder ud
Becca og bedstefar sidder på Beccas værelse og leger med træ-maden.
Bedstefar: "Må jeg bede om lidt mad?"
Becca: "Ja"
Bedstefar: "Må jeg godt spise nu?"
Becca: "Nej!"
Bedstefar: "Jamen jeg er sulten!"
Becca: "NU STOPPER DU!"
(gad vide hvad mor siger til Becca, når hun er på tværs)

Moaaaar!
Victor og Becca ligger i sofaen og ser Flintstone the movie. Fred-Flintstone græder af glæde.
Becca bliver helt trist "Han græder".
Victor: "Si (ja), han græder.. "
Becca: "Han skal have sin mor!"

Skidderik!
Becca ser på Moster som sidder og tegner.
Becca: "Hvad tegner du moster?"
Moster: "En dreng"
Becca: "Hvad hedder han?"
Moster: "Det ved jeg ikke, hvad tror du han hedder"
Becca: "Hmmmm, Skidderik!"

Babyer bruger ble! men hvad med dem der har babyer i maven?
Rebecca er begyndt at gå uden ble og hun sidder på potten igang med at tisse. Imens ligger Benjamin på puslepuden og kigger. Vi snakker om at hun er blevet SÅ stor en pige, at hun ikke bruger ble.
Becca siger "Benjamin også tisse på potten?"
Jeg forklarer "Nej, Benjamin er en baby og babyer bruger ble"
Becca: "Jeg er ikke en baby"
Mor: "Nej du er en stor pige og tisser på potten"
Becca: "Men Becca har baby i maven" "Nunu (Beccas dukken) i Beccas mave"

Tissemands-sangen
Vi sidder og hører musik og der bliver sunget "General Napoleon og hans 10.000 mænd.."
"Hov mor" siger Becca. "Musikken siger to tissemænd"


Becca er blevet gift
Vi sidder ved morgenbordet og jeg siger at nu skal hun til at spise op for skorstensfejeren kommer om lidt. Hun kigger underligt på mig og siger "Becca ikke li fejeren (skorstensfejeren)". Jeg forklarer at han ikke gør noget og er en sød mand, der skal gøre rent i skorstenen. Det må gøre indtryk, for derefter tilføjer hun "Min mand kommer om lidt!"

Mor kan ikke læse
Hver aften læser vi "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hovede" og bare for sjov læser jeg noget helt andet end hvad der står i bogen. Kan se på Beccas ansigt at hun synes det er noget mærkeligt.. Hvorefter hun siger "Du læser kert (forkert) mor" og prøver at forklare, at den starter med, at muldvarpen stikker hovedet op af jorden for at se om solen er stået op.

Sure Benjamin
Jeg, Becca og Benjamin er alene hjemme og Becca og jeg prøver forgæves at få læst en bog. Men Benjamin er rigtig utilpas og vil hverken det ene eller andet. Becca er utrolig forstående og meget tålmodig, men vil da lige konstatere "Benjamin er sur idag!"

Har en muldvarp hale?
Hver aften læser vi "Muldvarpen der ville vide hvem der havde lavet lort på dens hovede" og i bogen bliver muldvarpen så benovet, at den sætter sig på halen. På vej hjem fra vuggestuen snakker vi om hundelorte og kommer til at snakke om bogen. Så siger Becca; "men muldvarpen har ikke nogen hale, det leger vi bare!"

En mors opgave
Det har været en rigtig regnvejrsdag og der ligger nogle mægtige vandpytter på stierne. Jeg giver Becca gummistøvler og termotøj på til turen hjem fra vuggestue og vi morer os rigtig med at hoppe i vandpytter.
Da vi kommer hjem kigger jeg på Beccas bukser som er blevet godt mudret i kanten.
Becca spørger "Hvad laver du mor?"
Jeg svarer "Jeg kigger om dine bukser er blevet beskidte!"
Becca siger "Skidt med det mor, du vasker igen imorgen"
(Nå ja, det er jo lige det...)

Vi har også hørt at det er morfar der vasker igen imorgen... Hvad siger du så morfar, der er noget at leve op til!!! Tror du mormor går med til det?


Min bil!
Becca, Benjamin og jeg sidder og spiser aftensmad og vi snakker om at far er ovre og hjælpe nogle venner med at lave deres bil.
Becca spørger "Har far MIN bil?".
Jeg svarer "Ja, far kører i VORES bil".
Becca konstaterer "Han LÅNER den bare
!"

Jan 2009 -Hvad er mor?
Det er morgen og Becca er kommet ind i mors seng og vi ligger og putter. Mor prikker Rebecca på næsen gang på gang til Beccas store fornøjelse. Herefter bliver det konstateret "Du er en drille-bisse mor!"

Jan 2009 -Er du hjemme?
Hjemme hos mormor sidder mormor og Becca sidder og leger med en mobiltelefon. Mormor tager telefonen, lader som om hun snakker med én i den anden ende af røret og siger "Du vil snakke med Rebecca? Ja, nu skal jeg se om hun er hjemme". Hvorefter Becca følger op "Nej, jeg er ikke derhjemme!"