mandag den 22. oktober 2012

Hygge hos Older

Victor har holdt herremiddag i weekenden, så børnene og jeg fik husly hos Older. Ih hvor har vi nydt det, store som små! Vi havde glædet os stort, og især for børnene var det noget ganske særligt, at vi ikke blot skulle besøge Older, men at vi ligefrem skulle blive og sove. DET er bare indbegrebet af hygge i deres øjne! Og hvor var det dejligt! Som altid, når man besøger Older mangler der absolut ikke noget; guf, mad og kærlighed i store mængder! Alt er der sørget for, og man skal absolut ikke medbringe noget, bare nyde!
 Lørdag bød på tur på legepladsen. Det er simpelthen en af verdens bedste legepladser og børnene kunne lege der i timevis. Kl. 18 besluttede vi dog at nu måtte det være tid til at komme hjem til aftensmaden -som selvfølgelig var forberedt :0)
Benjis sko fløj af i en ordentlig gyngetur
Parken er SÅ smuk netop nu, hvor den har taget efterårs-klæderne på. De kæmpe kastanietræer smider om sig med kastanier, så der er samlet nok ind en omgang kreative sysler eller to
Aftenhygge med læsning i Olders seng, med bøger som man kan huske fra man selv var barn. Dengang (og nu) var historier i massevis et must inden dynerne for alvor kaldte. 
Se i øvrigt sengetæppe og puder, er dybt imponeret! Ikke ét sting er syet på maskine, wauuu
Super dejlig mad Older, og selvom du ikke selv synes du har taget mere, så var det VIRKELIG lækkert og INTET skulle have været anderledes.
Hmmm frække unger! Se hvordan lillebror liiiige skal se hvad storesøster finder på, for derefter at gøre det samme.
1000 tak for en fantastisk hyggelig weekend, Older! 
Da Rebecca skulle berette om hendes efterårsferie i skolen idag, var det dagene hos dig der blev nævnt! 
Vi har nydt det i stor stil!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar