lørdag den 8. oktober 2011

Teater og kastaniedyr

Igår havde vi bare den mest hyggelige dag. Dagen startede med en tur i portalen, hvor ungerne Victor og jeg så "fra mig til dig", en forestilling om Omar som skal flytte fra sit hjemland til Danmark. Han må efterlade sit yndlingslegetøj -en drage, sin bedste ven og sin besdstemor. Inden han rejser får han en olielampe fra en sælger på det lokale marked, og den kan opfylde tre ønsker. Og sådan går det til at hans drage kommer til DK, bedstemor kommer på besøg og Omar får en ny ven "Jonas". Børnene var lidt betyttede over forestillingen i starten, da den var en smule sørgelig, men som sædvanlig ville de ikke hjem da den så sluttede.
Efter teatret tog vi på den Italienske restaurent i Waves og spiste skønne italienske pizzaer med artiskok og Karl-Johansvampe MUMS!
Da vi kom hjem stod den på kastanier. Rebecca havde samlet en masse med børnehaven og vi havde også selv samlet på vores tur til voltigering. Det er godt nok svært arbejde for de små fingre, da sådan en hår kastanie ikke lige er til at stikke i. Men hvis hullerne blev lavet først, så kunne de godt være med til at pynte med tændstikker og piperensere.
Om aftenen tog vi til Rosa (Rebeccas bedste veninde) og hendes forældre, hvor vi fik SÅ lækker mad. Og Rebecca fik prøvet at sove ude hos en veninde for første gang -det gik bare SUPER!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar