fredag den 18. maj 2012

ZOO

 Vi har haft den mest fantastiske tur i Zoo idag. Vejret var perfekt, ungerne glade og forældrene afslappede -bare indstillet på at tage tingene som de kom og nyde ikke at skulle nå noget. Turen blev gjort helt perfekt, da Mette (en mor fra Benjamins mødregruppe) var på arbejde (passer dyrene på savannen) og gav en guidet tur.
 Vi startede med at finde mad til girafferne (æbler og bananer) og så blev den fine hun-giraf, som i øvrigt kunne føde hvert øjeblik, lokket til så børnene kunne få lov at fodre hende.
 Bagefter var storkenes og de andre små Timon-agtige dyrs (som jeg ikke kan huske hvad hedder) frokost fundet frem, i form af mel-orme og græshoppere. Græshopperne kom i en bøtte, som nærmest kunne hoppe selv, så livlige var de.. Og så var der ellers serveret! Rebecca synes det var vildt spændende og tog gerne ormene i hænderne for derefter at kaste dem til dyrene.
 Så gik turen videre til flodhestene, som i øvrigt havde fem 1½-årige nuttede unger gående. De skulle have æbler, som skulle kastes LANGT. Så langt at flere endte med at blive frokost for høns og Zebra'er, som fik mastsig gennem indhegningen og tog for sig af retterne, da kastet ikke blev helt langt nok.
Hold da op, hvilken oplevelse! Der var ingen tvivl om, at fodring af dyrene var det bedste på hele dagen.
 Det dyr Benjamin allerhelst ville se, var hestene.. Nå ja, drengen ved jo heller ikke hvilke dyr han kunne forvente at se. Men en ridetur blev det til -hvilket hit!
 Derudover bød dagen på, hjemmebragte sandwich, is og tur i vognen. Vi så ikke nogen af de berømte shows, men manglede på ingen måde oplevelser, så valgte at snige os uden om menneskemængderne.
 Efter fem timers skønne oplevelser tog vi turen hjem gennem Søndermarken, som har fantastiske græsbakker og træstubbe -rent legeland for børn og barnlige sjæle ;0)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar