søndag den 1. april 2012

Farvel sutter..




Kære Julemand,
Her er mine sutter. Dem kan de små nisser få...
Utroligt nok, så har Benjamin glædet sig til at sige farvel til sutterne -og har stolt fortalt alle: "i Påsken skal Julemanden ha' mine sutter, og så får jeg en gave -det siger min far!".
Og idag skulle det være. Så samtlige sutter blev fundet (inkl. dem fra vuggestuen), kommet i pose og vedlagt et brev til julemanden. Så røg de på loftet og der blev vinket pænt farvel til sutterne. Så var det bare at vente på, at nisserne snuppede dem og overleverede dem til julemanden, så han kunne give dem videre til baby-nisserne. Der gik ikke længe før sutterne var forsvundet! Benjamin nærmest fløj ned at stigen, da han opdagede det -vist i grunden mest af frygt for at nisserne stadig var deroppe. Men gad vide om julemanden så har lagt en gave, når man vågner imorgen...
Resten af dagen er gået fint uden sut, nu må vi se hvordan putningen i aften går, for ingen tvivl om, at det er dér prøvelsen skal stås.

... så sover lillemanden!Og hvormange gange nævnte han sutten? 0 !!!!
Han imponerer mig gang på gang med hvor let han klarer de ret så store forandringer! Mon vi har lov at være så heldige, at det går SÅ nemt?!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar