En meget stolt og højt-skrålende Lucia!
Hvert år går stor-børnsgruppen i børnehaven Lucia-optog. I år gik pigerne fra gruppen optog, og drengene sang julesang. Et væld af forældre og bedsteforældre stod klar med kamera'er og videokameraer, så vores "små" poders optog kunne blive foreviget. Egentlig synes jeg det virker ret så overdrevet, når vi alle står dér helt klar og bare venter på at vores livs centrum'er kommer gående. Men når man så først hører dem skråle højt og senere ser dem komme gående stolte og med strålende øjne, så ved man at det er en stor dag for dem.
Rebecca havde forinden haft en samtale med yndlingspædagog-Ib, da hun var blevet ret så utryg (som hun jo har det med at blive i nye situationer), var ked og bare savnede mor. Ib er fantastisk og anerkender altid hendes savn, men ved også at hendes reaktion bunder i, at hun bare ikke magter nye situationer særlig godt. De havde indgået en aftale om, at hun skulle være sej! Hun skulle gå optoget med de andre, vinke til mor og bagefter løbe hen og give mig et ordentlig kram. Hun var SÅ sej, og glemte alt om krammet bagefter!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar